Tingsted
Et tingsted er en forsamlingsplads ude i det fri.
Tingstedet bestod typisk af tolv sten, der omkransede en større sten, hvor taleren stod og talte til de forsamlede.
I Vikingetiden og Middelalderen var det på tingstedet, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt traf sine beslutninger.
Alle frie mænd kunne give deres mening til kende på tinge, også bønderne. Det ældst kendte tingsted ligger på Island og hedder Thingvellir.