En væbner var en middelalderlig betegnelse for ridderens hjælper.

Ordet væbner er afledt af at væbne sig, som betyder at indstille sig på eller gøre sig klar til en fysisk eller mental kamp.

I Middelalderen var ridderens uddannelsesforløb nøje fastlagt. Først skulle en ung adelsmand være tilknyttet en ridder som page. Når pagen fyldte 14 år, blev han udnævnt til væbner. Væbneren tjente derefter ridderen som hans assistent, hans våbendrager, der bar ridderens skjold, våben eller rustning og skulle forsvare sin herre i kamp.

Væbneren blev gradvist uddannet til ridder og modtog ridderslag når han var færdigudlært. Han kunne derefter selv tage sig en væbner.

En ridder kunne have et ubegrænset antal væbnere eller pager, men væbneren og pagen kunne kun tjene 1 ridder.