Valdemar Poulsen (1869-1942) var opfinder af telegrafonen og opklarede elektromagnetismens principper.

Opfindelsen af moderne apparater til magnetisk lagring, som kassettebånd, disketter, harddiske og betalingskort, ville ikke have været mulig uden Valdemar Poulsens opfindelser. En anden af hans opfindelser, radiosenderen Poulsen-buen, var det første trådløse kommunikationsmiddel i verden.

Valdemar Poulsen blev født i København. Han var allerede som dreng interesseret i at lave eksperimenter i fysik og kemi, og brændte efter at blive ingeniør. Han havde dog ikke de nødvendige matematiske evner, da han tog indgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt. I stedet gik han i lære hos Frich’s Efterfølgere, en maskinfabrik i Aarhus. Det var her, at hans eksperimenter indenfor teknik tog fart.

I 1893 begyndte Poulsen at arbejde som ingeniørassistent i den tekniske afdeling i Kjøbenhavns Tekniske Aktieselskab - KTAS og blev hurtigt leder af fejlafdelingen på grund af sin eksperimenterende tilgang. I denne periode opdagede han, at magneter efterlader spor på stål. I 1899 ledte denne opdagelse ham til at opfinde den magnetiske trådoptager, patenteret som telegrafonen, et elektromagnetisk apparat som kunne optage, lagre og genspille lyd.

Han opsagde sin stilling hos KTAS og viede sin tid til at forbedre, promovere og patentere sin opfindelse i flere forskellige lande. Hans optagelse af den østrigske Kejser Frantz Josef på Verdensudstillingen i Paris i 1900 bliver betragtet som den ældste bevarede optagelse lavet med en magnetisk lydoptager.

I 1909 etablerede Valdemar Poulsen, i samarbejde med civilingeniør Poul Oluf Pedersen, verdens første fag i svagstrøms-elektroteknik på Polyteknisk Læreanstalt, i dag Danmarks Tekniske Universitet.

Valdemar Poulsen fortsatte med at udvikle nye apparater, heriblandt radiosenderen Poulsen-buen i 1907. Dens teknologi blev senere taget i brug af den amerikanske flåde, da radiosenderen udvidede rækkeviden af både trådløs radio og telefoni betragteligt.

Valdemar Poulsen blev tildelt flere ordener af Dannebrog (i 1913, 1923 og 1939). Han ligger begravet på Gentofte kirkegård.