Jeg besøgte Armenien første gang i 1990. Det var dengang, jeg lavede research til en bog om de ikke-russiske sovjetfolk. Det var også dengang, at konflikten i Nagorno-Karabakh var startet, og befolkningen i byen Leninakan stadig led under et voldsomt jordskælv.

Hvordan kan man blive andet end betaget af en smuk natur, en kristen nation med rod i oldtidens kristendom, med en historie præget af overlevelse som kristen nation tæt muslimske imperier, det persiske og osmanniske. Med unikke kulinariske nydelser som blandt andet granatæblevin, og en berømt femstjernet cognac.

Jeg har besøgt landet flere gange, to gange som rejseleder. Sidste gang var i 2011. Jeg kender desuden det armenske miljø i Danmark, og en af mine allernærmeste venner er i øvrigt armenier.

Jeg er flydende i russisk, det vil sige at jeg kan bruge det som arbejdssprog, hvilket er en stor fordel, når man rejser rundt i Armenien. Og så har jeg været freelance rejseleder i et par årtier og har fundet min stil som rejseleder.