Rejseleder Australien, Jonatan

Jeg er bosat i Australien, og har stort kendskab til landet. Jeg ønsker som rejseleder at dele mine erfaringer og glæde for Australien med mine gæster. 

Naturen er min store passion, men det kunstneriske og kulturelle taler også stærkt til mig. Jeg har altid været fascineret af de forskellige traditioner og levemåder, der findes i andre lande, og hvordan de bliver udtrykt igennem musik, kunst og dans.

Australien ligger langt væk, men er helt sikkert rejsen værd. Jeg holder meget af Sydney, hvor man kan besøge "vores" allesammens Utzon Operahus, hvilket jeg alene synes er hele turen værd. Derudover, så holder jeg meget af den australske natur, såsom Australiens Røde hjerte og Barrier Reef, som bare skal opleves inden det, måske, er for sent. Udover Australiens natur, har jeg, som sagt, også en stor interesse i kulturer, og den mere end 50.000 år gamle Aboriginer kultur synes jeg er absolut fascinerende.

Jeg har en naturlig evne til at fremkalde eventyrlysten hos andre mennesker. Jeg tror, at der ligger en nysgerrig, ungdommelig sjæl dybt inde i alle, som blomstrer og trives, når en rejse bliver til et eventyr fyldt med unikke oplevelser. At finde det skønne, det ekstraordinære i små og store øjeblikke og dele disse med andre mennesker er et kald for mig.

Jeg er fleksibel og imødekommende, og meget nede på jorden og komfortabel i lederrollen, når beslutninger skal tages. Min lange erfaring som rejseleder gennem mere end 15 år betyder, at jeg har et stærkt overblik og fornemmelse for forskellige situationer, som gør at mine gæster bare kan slappe helt af og nyde nuet og turen. Jeg er god til at snakke med folk og møde dem på deres egne præmisser, og tager altid gerne imod spørgsmål fra nysgerrige. Jeg er dog også én som kan sidde i stilhed og bare være med andre, når der er brug for det. Jeg nyder at møde forskellige personligheder og temperamenter, og er også meget opmærksom på gruppens balance og velvære som helhed. 

Humor og nysgerrighed samt respekt for mine medmennesker er nogle af mine kendetegn. Et stort smil eller en bevæget tåre på ansigtet af mine gæster efter en skøn oplevelse er noget af det bedste, jeg kender.

Kom og oplev Australien sammen med mig!

Informationer

Uddannelse
Lærer
20 år som formidler i Skoletjenesten og Formidlingsafdelingen Zoo.
Conservation & Land Management, Svømmelærer
Førstehjælpskursus
Ja
Fødselsår
1968
Jeg har sidst været i landet privat eller m/gruppe
Bosat i Australien
Kunder har sagt
Mit varme jordnære tillidsvækkende væsen og min dybe stemme får dem til at føle sig på en gang afslappet og opfyldt med energi, parat til nye eventyr
Kørekort
Bil op til 8 passagerer
Jeg foretrækker denne transportform til destinationen
Fly
Mine interesser
Natur, Kultur
Jeg har erfaring fra følgende lande
Danmark, Grønland, Brasilien, Ecuador & Galapagosøerne, Chile, Argentina, Sydafrika, Zimbabwe, Botswana, Gambia, Kenya, Australien, New Zealand.
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. dag - DKK
+ fuld forplejning, forsikring og transport til og fra mødested.
Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km - DKK
0,00

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2855 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!