Rejseleder Bratislava, Slovakiet, Ib
Min erfaring med Slovakiet er fra besøg gennem mit tidligere arbejde som lærer, hvor jeg har besøgt skoler i omegnen af Bratislava. I forbindelse med sejlads på flodkrydstogt på Donau har jeg også kendskab til området.
Jeg kan herigennem anbefale Bratislava som en overskuelig og spændende by med en spektakulær udvikling. Nye høje huse side om side med den gamle by. Overalt i byen vil du møde imødekommenhed og velvillighed til at få det bedste ud af byen og nyde det rolige og afslappede liv i byen.
Jeg vil hjælpe rundt på bedste måde, for at du får mest muligt ud af byen.
Turen er ideel i forbindelse med et krydstogt.