Rejseleder Egypten, Natacha

Rejseleder Egypten, Natacha

Tag på opdagelse når jeg er rejseleder i faraoernes gamle Egypten og kombiner det med sightseeing i nutidens Cairo. Samtidig får du muligheden for at danne dit eget billede af mediernes ellers så uroplagede land.

Jeg er tidligere destinationsrejseleder og har besøgt Cairo utallige gange og ved hvad byen har at byde på.

For eksempel en hyggelig bådtur på Nilen efterfulgt af frokost i Cairo Tower med udsigt over hele Cairo. Derefter i tur i Khan-El-Khalili bazaren, som byder på antikviteter, krydderier og sarte stoffer.

Ved siden af den berømte Tahrir plads ligger det egyptiske museum, som huser nogle af det gamle Egyptens største skatte såsom Tutankamons gravskat og Ramses 2. mumie.

I den gamle bydel af Cairo ligger den Koptiske del indhyllet i sin egen lille verden: smalle gader næsten uden biler og smukke gammeldags lygtepæle. Du får følelsen af at være sat tilbage i 1400 tallet, når du går omkring i Koptisk Cairo, også kaldet Old Cairo. I Koptisk Cairo ligger Den hængende kirke, som har sit navn efter den Romerske fæstningsmur, den er bygget oven på. Ikke langt fra kirken ligger Sankt Sergius krypten, hvor Jomfru Maria, Josef og Jesus efter sigende gemte sig for Herodes under folkeoptællingen. Tæt på ligger Ben Ezra Synagogen, som oprindeligt var en kirke, men grundet at Vatikanet ikke havde råd til at betale den årlige kristne skat til de muslimske herskere, blev kirken solgt til jøderne og omdannet til en synagoge. Synagogen er opkaldt efter jøden Ben Ezra, der efter sigende skulle have fundet dele af det gamle testamente gemt i synagogen i år 882. Sidst men ikke mindst har vi Muhammed Ali´s alabast moske, som troner på toppen af Salahdins Citadel. En utrolig smuk moske som er delvis bygget af alabast.

Egypten er pyramidernes land og i udkanten af Cairo ligger Giza. Her ligger den sidste af oldtidens 7 vidundere: Keops pyramiden, som hæver sig 146 meter over ørkensandet. Til trods for at den er mere end 4000 år gammel, står Keops som en urokkelig klippe. Ved siden af Keops står også Kefren og Mykerinos pyramiderne. Disse tre pyramider er bygget udfra positionen af de 3 stjerner, der udgør stjernebilledet Orions Bælte. Som en del af Kefrens pyramide komplex er også Sfinxen: Løven med menneskehoved der vogter over Kefrens grav!

En halv times kørsel fra Cairo ligger den ældste pyramide i Egypten: Imhoteps trinpyramide i Saqqara. Denne pyramide blev bygget i ca. 2650 fkr. og blev skabelon for alle fremtidige pyramider. Samtidig fungerer den også som grav for farao Djoser, som var farao i det 3. dynasti. Ikke langt derfra ligger Farao Teti's pyramide: udefra ser den ikke ud af noget særligt, men når man kommer ned af den stejle slidske og først befinder sig inde i pyramiden, er den utrolig godt velbevaret. 10 meter derfra ligger Visir Kagemni´s grav. Denne indeholder nogle af de smukkeste grav relieffer som hver især fortæller en historie, og jo længere du bevæger dig ind i graven, jo flere farver er der på reliefferne.

Dette var mit repetoir af det gamle og nutidige egypten og Cairo. En skriftlig beskrivelse kan aldrig blive fyldestgørende: Dette skal opleves med egne øjne...

Informationer

Uddannelse
Egyptologi
Førstehjælpskursus
Nej
Fødselsår
1981
Jeg foretrækker denne transportform til destinationen
Fly
Mine interesser
Egyptologi, historie og religion
Jeg har erfaring fra følgende lande
Egypten
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. dag - DKK
+ fuld forplejning, forsikring og transport til og fra mødested.
Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km - DKK
0

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!