Rejseleder England og Wales, Helle
Jeg er uddannet lærer med mange år på bagen. Jeg har altid elsket at formidle viden og sjove historier til både børn og voksne. Derudover er jeg uddannet guide og rejseleder.
Jeg elsker at rejse og opdage fremmede kulturer. Som tysk- og engelsklærer har jeg stor viden om leveforhold i engelsk- og tysktalende lande. Jeg er interesseret i sociale, kulturelle og historiske forhold i disse lande. Gennem mit arbejde som lærer har jeg arbejdet sammen med lærere fra mange europæiske lande og har derigennem oplevet livet og især skolesystemet i England.
Som ung arbejdede jeg i England i en periode, jeg har rejst en del rundt i den sydlige del af England og Wales - også i de senere år. Fra Cornwall i syd til East Anglia i nord. Steder: London, Cambridge, Windsor, Bath, Bristol, Stonehenge, Dartmoor, Cardiff.
Jeg taler dansk, engelsk og tysk.