Rejseleder Holland, Jens
Holland, eller Nederlandene, er et land, der på mange måder minder om Skandinavien, og jeg kan godt lide at vise det frem for gæster.
Amsterdam er utroligt kosmopolitisk, med spændende museer, indkøbsmuligheder og arkitektur, der tiltaler de fleste. Og samtidig er der over hele landet landbrugstraditioner og miljøløsninger, der giver et interessant perspektiv på, hvordan vi gør tingene herhjemme.
Jeg har ofte været rejseleder i Amsterdam, men kan også godt lide at rejse rundt i andre dele af landet, som for eksempel at besøge den nye arkitektur i Rotterdam eller de mere landlige områder ved vestkysten eller i de østlige provinser.