Rejseleder i Australien, Nina

Da jeg som bare 16-årig besøgte Australien for første gang, var det kærlighed ved første blik. Jeg blev mildest talt blæst bagover og blev fuldstændig bidt af landet Down Under, en kærlighed der har siddet i mig siden.

Men rejsen blev også skelsættende for mig i forhold til at rejse og se verden generelt. En appetit på verden, som har fuldt mig siden. Min første Australiens-rejse bestod i en 10 dages spejderlejr (verdensjamboree) spækket med naturoplevelser og sjove australske aktiviteter efterfulgt af et fire-dages ophold privat indlogeret i en forstad til Sydney og derefter en 10 dages rundrejse i New South Wales, hvor vi blev kørt rundt i bus, men boede i telte ude i bushen.

I årene der fulgte, måtte jeg tilbage til mit yndlingsland. Det blev til to gange to måneders rundrejse i landet. Den ene gang startede jeg i Darwin i nord, rejste videre ned ad østkysten og var blandt andet i Cairns, Townsville og på Magnetic Island og videre ned til Sydney, hvor jeg boede i tre uger hos to forskellige familier. Her fejrede jeg jul og nytår. Nytårsaften blev fejret ved Operahuset blandt tusindvis af festglade australiere. Derfra rejste jeg videre sydpå til Adelaide, hvorfra vi tog en tur ind i midten af landet og oplevede Ayers Rock og the Olgas. Vi endte i Melbourne.

På min anden rundrejse, som var tredje gang i landet, startede jeg i Perth og rejste rundt i den syd-vestlige del, kørte derfra videre til Adelaide, hvor vi boede i Glenelg beach og videre derfra til Melbourne, hvor vi også besøgte Kangaroo Island og så pingviner. Derfra rejste jeg langs østkysten igen, fordi min "familie" ved Sydney, hvor jeg boede i nogle uger og derfra nordpå med stop i blandt andet Fraser Island, inden jeg sluttede i Darwin igen. Jeg rejste rundt på egen hånd og tog Greyhound busser mellem byerne. Købte indimellem nogle ture på nogle dage med guides, hvor vi boede i telt ude i bushen eller hvor man kører i en gruppe og selv skiftes til at være chauffør, blandt andet på Fraser Island. Her boede vi også i telt. Ellers boede jeg mest på youth hostels. 

Det er desværre ikke blevet til nogle rejser dertil siden. Ikke fordi lysten har fejlet noget, tværtimod har jeg sukket efter at vende tilbage lige siden, men muligheden har desværre ikke været der, efter jeg fik job, mand og børn - tid og økonomi har ikke været til det. 

Som bekendt ruster gammel kærlighed ikke. Jeg har holdt linjen varm og har holdt kontakten med min australske "familie" lige siden, som i øvrigt har besøgt mig i Danmark. Samtidig er jeg medlem af diverse australiensgrupper og følger med i landets nyheder og diverse rejsetips. Jeg har mange gange planlagt, hvilke steder jeg skulle besøge, når muligheden en dag viser sig igen. 

Selvom jeg ikke har besøgt landet i mange år og heller ikke har været rejseleder i landet, vil min begejstring for og kærlighed til landet komme mine gæster til glæde. Dels har jeg en masse historier at fortælle fra mine egne erfaringer, som i den grad stadig står soleklart i min hukommelse. Dels er interessen for landets historie, som jo ikke er meget mere end få hundrede år gammel (vi fejrede deres 200 års jubilæum dengang, jeg var der første gang), for landets originale befolkning, the aboriginees og deres historie og kunst, deres unikke dyreliv (både de ovenud nuttede og dem man absolut ikke har lyst til at møde), deres vilde, smukke og unikke natur og frem for alt den åbne og livsglade mentalitet, der er gennemsyret i befolkningen. Det er alt sammen noget, der har givet mig en uslukkelig appetit på kontinuerligt at tilegne mig viden om landet, som jeg naturligvis hellere end gerne vil dele gavmildt ud af overfor mine gæster. 

Med mig som rejseleder får gæsterne desuden en rejsekammerat, der gør rejseoplevelsen personlig, nærværende og social, for det er sådan, jeg driver mine grupper, når jeg viser folk verden som rejseleder. Jeg indgår i gruppen, ikke kun som hende der går foran, men som hende der er en del af gruppen og som sørger for, at alle har det godt og får det bedste ud af den drømmerejse, de har købt.

Informationer

Uddannelse
Cand.ling.merc. i datalingvistik, Bachelor i engelsk og spansk erhvervssprog
Førstehjælpskursus
Ja
Fødselsår
1971
Jeg har sidst været i landet privat eller m/gruppe
1993
Kunder har sagt
Som sagt har jeg ikke været rejseleder i landet, men min sidste rejse som rejseleder fik jeg bl.a. følgende feedback: "Du bidrog væsentligt til at rejsen blev så vellykket", "du havde et godt blik for gruppen og bidrog til det gode sammenhold", "vi har nydt din måde at guide os rundt på så vi fik en masse spændende oplevelser" og "dine fortællinger om de steder vi besøgte var gode og gav os en god baggrund for det, vi oplevede".
Kørekort
B
Jeg foretrækker denne transportform til destinationen
Fly
Mine interesser
Musik, Gastronomi, Natur
Jeg har erfaring fra følgende lande
Island, Østrig, Thailand, Sri Lanka, Tjekkiet, UAE, Oman, England, Australien, New Zealand, Indonesien, Frankrig, Tyskland, Tanzania
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. dag - DKK
+ fuld forplejning, forsikring og transport til og fra mødested.
Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km - DKK
2
Transportdækning guide, offentlig transport
Ja

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2855 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!