Rejseleder i Ungarn, Nina
Min første rejse til Ungarn var i midten af 1990'erne, hvor jeg holdt ferie ved Balaton-søen og hvor jeg også besøgte Budapest.
I starten af 00'erne begyndte jeg at rejse jævnligt til Budapest i forbindelse med mit arbejde, hvor jeg arbejdede med den lokale flyveledelse og et internationalt R/D center og har siden besøgt byen næsten hvert år og nogle gange flere gange årligt.
Når man arbejder i et land, får man automatisk en tættere forbindelse til befolkningen og deres kultur i forhold til, når man besøger et land som turist. Jeg har en særlig interesse og nysgerrighed over for andre kulturer. Ungarn er ingen undtagelse. Budapest har en smuk bymidte, som emmer af historie, både fra det østrig-ungarske kejserrige og den historie der udspillede sig efter Anden Verdenskrig har efterladt mange aftryk rundt omkring i byen.
Deres café-kultur med nogle meget smukke lokaler og det lokale køkken, er noget jeg holder særligt af, ligesom deres kurbade er særligt for det område. Uden for Budapest har jeg også besøgt flere byer, hvor deres kurbadkultur er udpræget.
Jeg vil med glæde tage rejsegrupper med og berige dem med fortællinger og vise dem rundt.