Rejseleder Indien, Dorde
Allerede efter min første rejse i Indien, var jeg solgt - landet, der er fyldt med kontraster, historie og spændende kultur.
Jeg har rejst i Indien i flere omgange og har vel tilsammen tilbragt mere end 18 måneder i Indien, mest i Delhi, Rajastan og Kashmir. Jeg har rejst i flere provinser og holder meget af Jaiselmer, Dharamsala, Agra og Amritsar, bare for at nævne nogle.
Jeg er lærer og uddannet biolog. Jeg er vild med at rejse og interesserer mig for stort set alt.
Indien var min første store udlandsrejse, da jeg var bare 19 år. Jeg faldt pladask for farverne, krydderduften og alle de umiddelbare mennesker. Jeg blev tiltrukket af kontrasterne mellem de fattigste kvarterer i Delhi til Maharadja paladserne i Rajadtan.
Indien kan man ikke blot besøge, det skal helt enkelt opleves. Jeg har arbejdet i rismarkerne i Nordindien, boet på husbåd i Kashmir, levet blandt nonner i Lahdak, redet på kameler i Rajiastan, set ligbrændinger i Varanassi, ja listen et lang.
Det er med en stor lyst til at formidle min begejstring og med min baggrund som lærer, at jeg tilbyder mig selv som rejseleder i Indien. Jeg har stor erfaring i at tilpasse mine formidlinger til en given gruppe, og elsker en omskriftelig hverdag der konstant byder på nye udfordringer.
Jeg ser frem til at møde jer og tilpasse min del af oplevelsen til jeres ønsker.