Rejseleder Kina, Bjørn

Rejseleder Kina, Bjørn

Ni Hao Da Jia, wo jiao Hei Xiao - Goddag store familie, mit navn er Bjørn.

Kina har altid facineret mig. Som ung læste jeg bøger om taoisme og gik til kung fu, og senere uddannede jeg mig til antropolog med speciale i Kina. Jeg har boet et år i Kina, hvor jeg lavede feltarbejde i religøse undergrundsbevægelser og lærte kinesisk.

Jeg kender byerne bedst. Beijing, hvor jeg boede et halvt år og lavede feltarbejde, Shanghai, hvor jeg boede i tre måneder hos en lokal familie, Kunming, hvor jeg nød livet, maden, solen og naturen og Shenyang, hvor jeg holdt kinesisk nytår med en lokal familie og tog til isskulptur-festival.

Jeg har rejst nogle måneder langt ude på landet i Sydkina, Guizhou, Yunnan og Guanxi provinserne, blandt det, den kineiske regering kalder Miao folket, som er en af de officielt 56 forskellige etniske grupper. Miao folket består reelt af en lang række etniske grupper, hvoraf den størst er Hmongerne - som igen består af mange undergrupperinger. Jeg har været med til bryllupper, begravelser, på hundemarked, drukket om kap med brandmyndighederne i hjemmelavet risvin i huse på pæle med orkideer på tagryggen og spist ting som stegte hvepse, silkeorme og myrteomelet.

Kina er jo gigantisk og et meget komplekst samfund. Igennem mit feltarbejde oplevede jeg også den totalitære side af landet, og fik et grundigt indblik i, hvordan det er at være indbygger på kanten i Kina, med overvågning og frygt for stikkere som et element i hverdagen.

Jeg blev også venner med en flok nyrige unge kinesere fra den nærmest spritnye mode- og medieverden (det fandtes ikke under Maoismen), som lever deres VIP-liv og tjener mere på et par uger, end en migrantarbejder gør på et år. Jeg tilbragte en måned med dem, i natklubber, restauranter og spaer.

Jeg har holdt foredrag om kinesisk samfundsudvikling og mit speciale på to antropologiske konferencer og i Dansk-Kinesisk venskabsforening.

Jeg kan nok mandarin kinesisk til at klare mig i dagligdags situationer - ikke til filosofiske udredninger eller lignende.

Jeg interesserer mig også for kinesisk medicin, som har et meget holistisk syn på mennesket, og bruger selv dagligt urter fra denne tradition til at optimere mit liv og helbred.

Jeg har rejst meget hele mit liv, og indtil sidste år hvor jeg fik en søn, var jeg fuldtids rejseleder i 3-4 år rundt om på kloden. Det har givet mig en god del erfaring med at få en tur og en gruppe til at fungere, i medvind og modvind.

Som rejseleder er det vigtigt for mig, at vi er godt forberedt. Derfor holder jeg hver dag et forventnings-afstemningsmøde, hvor vi taler om, hvad vi skal den følgende dag, hvad deltagerne skal have med og hvad der eventuelt er af udfordringer.

Jeg går også meget op i, at vi har det godt som gruppe. Derfor plejer jeg at holde et lær hinanden at kende arrangement, sådan at vi ved lidt om hinanden og dermed har noget at tage udgangspunkt i, i den videre samtale: Nå, du går til tango? o-løb, vinsmagning, interessant!

Jeg synes selv, at det bedste ved at rejse er at komme lidt ind på livet af lokalbefolkningen, og prøve at forstå dem på deres egne vilkår. Det forsøger jeg at videregive til mine gæster ved at fortælle om kulturen. Jeg har tidligere arbejdet som forelæser på Forsvarsakademiets sprogofficer skole, hvor jeg forberedte kommende sprogofficerer på den politiske og kulturelle situation i de lande, de blev udsendt til, og jeg har holdt foredrag på adskillige konferencer i ind- og udland.

Jeg holder statusmøde undervejs på turen, og opfordrer folk til at komme med feedback løbende. Det er rart at få ros, og omvendt er det umuligt at gøre noget ved frustrationer bagefter.

Det vigtigste ved en tur er oftest, hvordan folk i gruppen har det sammen. Det er utroligt vigtigt, at vi passer på hinanden, og at vi efter bedste evne forsøger at skabe en god stemning sammen. Derfor er det sket, at jeg hiver højskolesangbogen frem og synger for, eller at vi spiller kort om aftenen - måske med en drink i hånden.

Jeg glæder mig allerede, vel mødt!

Informationer

Førstehjælpskursus
Ja
Fødselsår
1978
Jeg har sidst været i landet privat eller m/gruppe
2015
Kørekort
personbil
Jeg foretrækker denne transportform til destinationen
Fly
Jeg har erfaring fra følgende lande
Danmark, Kina, Vietnam, Laos, Grønland, Kroatien, Italien, Borneo
Raja Ampat, Papua New Guinea, Den Dominikanske Republik,
Sverige
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. dag - DKK
+ fuld forplejning, forsikring og transport til og fra mødested.
Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km - DKK
0,00

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!