Rejseleder Kreta, Sarah
Efter mange år, hvor jeg har rejst rundt i det meste af Grækenland, er jeg nu fast bosat på Kreta og klar som rejseleder.
Derfor har jeg et godt indblik i hverdagslivet hernede og kan fortælle om både den græske historie, kultur og religion, men også de lokale skikke.
Om du ønsker at høre spændende historiske beretninger på en byrundtur i Chanias centrum eller du vil vandre i en af øens mange kløfter, så er der noget for enhver smag. Selv elsker jeg de charmerende små gader i centrum og Knossos imponerende historie. Men jeg synes også, det er fantastisk at komme op i de Hvide Bjerge og opleve freden eller vandre i Samaria-kløften.