Rejseleder Portugal, Ib
Portugal er et dejligt og spændende land med masser af spændende oplevelser. Det er et land, som jeg holder ekstra meget af og gerne er rejseleder i.
Portugal er et af de lande, som jeg har en helt speciel passion for. Det har jeg, fordi Portugal byder på mange gode oplevelser. Uanset om man besøger Lissabon, Porto eller en af de øvrige byer, byder Portugal på oplevelser indenfor kultur, mad, natur og oplevelser med samfundet.
Jeg synes også, at det er meget spændende, at den portugisiske befolkning og kultur adskiller sig fra det øvrige Europa. Man kan i Portugal mærke befolkningens varme og hjælpsomhed på en helt anden måde end i resten af Europa. Som rejseleder vil jeg hjælpe med, at vi møder forskellige typer af mennesker i Portugal, og får oplevet den karakteristiske portugisiske levevis.
Naturmæssigt møder man den specielle natur i hele det frodige Portugal. Jeg vil gøre mit, med udgangspunkt i min geografiske viden, for at fortælle og vise forskellige lokationer i Portugals fantastiske natur.
Jeg har i de sidste 6-8 år rejst og besøgt det meste af Portugal på rundrejser som rejseleder.
Jeg mærker efter, hvilke gæster jeg har med på turen, så oplevelserne og historierne matcher den gruppe, jeg har med på tur. Jeg glæder mig til at vise jer Portugal!