Rejseleder Sicilien, Ib
Jeg tager jer med som rejseleder på en rundtur på Sicilien, hvor vi kan besøge spændende steder sammen.
Jeg ser Sicilien som en spændende ø. Jeg har besøgt øen to gange i løbet af det sidste år. Jeg har virkelig nydt, at besøge de skønne byer rundt omkring på øen. Jeg synes, at det, der gør disse byer ekstra skønne, blandt andet er, at man rigtig kan mærke den sicilianske kultur i forhold til den "normale" italienske kultur.
Jeg bliver begejstret af den italienske madkultur, og jeg nyder at møde de lokale på øen, når jeg er på Sicilien.
Naturen på Sicilien finder jeg ekstra spændende, da der findes mange forskellige former for natur på øen, så der er lidt for enhver smag. Blandt andet er et stort område af øen styret af vulkanen Etna. Andre steder kan man opleve skove, eller sumpområder, og på den vestlige del kan man se Middelhavsklipper. Det er sjovt at opleve forskelligheden på den samme, forholdsvis lille ø.
Kulturen og historien på Sicilien er også noget, som jeg synes er spændende, og som jeg vil glæde mig til at dele med gæster.