Rejseleder Skotland, Jeppe
Skotland er meget mere end whisky, kilt og sækkepibe. Jeg har oplevet det virkelige Skotland, set bag facaden, og jeg kan tage rejsedeltagere med på en fortryllende rejse ind i den skotske sjæl.
Jeg har elsket Skotland, siden jeg var lille barn; leget gemmeleg i piktiske ruiner på Orkney og spejdet efter uhyret i tågerne på Loch Ness. Nu er besøg til piktiske ruiner snarere en rejse ind i piktisk kultur, og sejlads på Loch Ness er mere for at nyde den fantastiske natur i højlandet end for at sejle på monsterjagt.
Når jeg tilbringer halloween i Edinburgh, er det nu stadig mest for de spændende spøgelseshistorier.
Jeg har i årenes løb opbygget venskaber, særligt i området mellem Kintyre og Fort William, der har givet mig en meget solid forståelse af skotsk kultur indefra, ikke blot kilt og haggis.
Min store historiske interesse har også gjort mig nysgerrig på skotsk historie, særligt forholdet til englænderne, så jeg har haft næsen godt begravet i historiebøgerne og infoskiltene på skotske museer for at få en god forståelse af den skotske historie.
Kort sagt har jeg hele mit liv elsket Skotland og de mange eventyr og historier, der gemmer sig i bunden af fjorde eller på toppen af bjerge, og derfor er jeg perfekt som rejseleder til landet.