Rejseleder Sydengland, Maybritt
Professionel rejseleder med god erfaring i at køre ture til det sydlige England, blandt andet Portsmouth, Isle of Wight, Bath, Stonehenge, Lands End, St. Ives, Falmouth, Dartmoor.
Jeg er begejstret for den engelske kultur og natur, og har altid fuldt meget med i, hvad der sker i landet, ligesom jeg jævnligt besøger forskellige dele af Storbritannien på egen hånd.
Jeg lægger vægt på at komme hele vejen rundt, når jeg fortæller mine gæster om England/Storbritannien - både historie, kultur, seværdigheder, natur - men også hvad der er på spil i landet i dag. Jeg er en god formidler og lægger vægt på at finde de emner, som interesserer mine gæster.
Uddannet oversætter i engelsk og fransk, men har arbejdet 30 år med undervisning i dansk som 2. sprog til folk fra hele verden og på alle niveauer. Har arbejdet siden 2022 som fuldtidsrejseleder.