Jeg var første gang i Tjekkiet i 1978 og oplevede faktisk 10-årsdagen for invasionen i 1968.

Jeg slugte Prag med en glubende appetit. Laterna Magica, Karlsbroen, Vaclavske namesti - Wencel Pladsen - Pragslottet og Parnas, caféen for de oppositionelle, som blev spærret inde på 10-årsdagen, men hurtigt kom tilbage.

Prag var centraleuropæisk, næsten sydtysk eller østrigsk i sit udtryk og kultur, men med et slavisk sprog. Det er en kliche, men Prag er et mødested for øst og vest. Efter 1945 blev det en del af østblokken, men landet havde rødder i den europæiske kultur med stærke protestantiske og renæssance udtryk. For os, der var unge under den kolde krig i 1970'erne og 80'erne, var det et spændende sted.  

Efter 1978 har jeg besøgt Tjekkoslovakiet og senere Tjekkiet flere gange på egen hånd. Men jeg har også erfaring som rejseleder og turguide i Prag.

Jeg taler ikke tjekkisk, men forstår det meste, fordi jeg er flydende i russisk og har et pænt niveau i polsk.