Rejseleder Tjekkiet, Lars

Som rejseleder lægger jeg vægt på, at alt fungerer fra start til slut. Det er vigtig for mig at have et godt forhold til mine gæster og samarbejdspartnere på turen.

Siden 1990 har jeg gennem et utal af private rejser, udvekslingsrejser og studieture med gymnasieklasser, fået et indgående kendskab til Tjekkiet, dets nyere historie, befolkning og vigtige naturområder.

Jeg har en særlig forkærlighed for Prag, som er en enestående og velbevaret hovedstad med en hyggelig atmosfære. Det er en by, som jeg aldrig bliver træt af at besøge eller fortælle om. Det er også en fornøjelse at besøge de gamle historiske byer Brno, Hradec Kralove og Pardubice, for ikke at nævne Kutna Hora og det særprægede kapel (benhuset) i Sedlec.

Mange kender Prag, men der er ikke mange, der har oplevet den fantastiske naturpark Krkonoše, tidligere Riesengebirge, på grænsen til Polen. Der har jeg været på flere vandreture om sommeren og skitur hver vinter siden 1994. Området har sin helt egen charme med en enestående natur, gode vandrestier og spredt-liggende huse og restauranter, Boudaer, hvor man stadig kan få en portion suppe og et glas øl for under 30 kr.

Som en del af det gamle tyske Sudeterland har området også sin særlige byggestil og historie.

Informationer

Uddannelse
Jeg er uddannet biolog og har 40 års undervisningserfaring fra gymnasiet, hvor jeg har arrangeret et utal af studieture.
På SDU har jeg taget et 2-årigt kursus i Arkæologiens kulturhistorie.
Førstehjælpskursus
Ja
Fødselsår
1946
Jeg har sidst været i landet privat eller m/gruppe
2019
Kørekort
Bil og motorcykel
Jeg foretrækker denne transportform til destinationen
Både bus og fly
Mine interesser
Natur, miljø, Europas historie, kulturhistorie og arkæologi.
Sociale forhold og livsbetingelser.
Jeg har erfaring fra følgende lande
Norge, Sverige, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien, Slovenien, Nord-Makedonien, Østrig, Ungarn, Polen, Spanien, Tjekkiet og Tyrkiet.
Bedømmelse
Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder

Priser

Pris pr. dag - DKK
+ fuld forplejning, forsikring og transport til og fra mødested.
Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km - DKK
3,56

Guideservice·Danmark - Thorsgade 21 - 5000 Odense C - +45 4156 2859 - info@GuideserviceDanmark.dk - CVR: 31405467
© All copyrights reserved!