Turforslag i og til Odense
Her finder du din guide til en byvandring rundt til alle de største seværdigheder i Odense. Odense er Danmarks 3. største by og en by med mange muligheder for uddannelse, at Odense er en studieby har medført et levende caféliv, som de studerende nyder godt af. Dette livlige og sprælske miljø kommer selvfølgelig også turister i Odense tilgode. Der er selvfølgelig H C Andersen temaet: museum, fødehjem og barndomshjem. Men der er også meget andet at se på og på en byvandring med guide kommer man omkring det bedste og får de gode historier med. Odense er en grøn by og en åben by og en cykelby og den er velegnet til guidede ture, også på cykel. En bustur med guide er også muligt.
Hvis du vil se, hvilke guider der guider i Odense eller hvis du vil se guider over hele Fyn, kan du tage et kig på vores oversigt over guider.
Odense Å fra Munkemose til Den Fynske Landsby
Odenses voldsomme befrielse
Skulpturtriennale 2021
Odenses nye boligkvarter ved havnen
Odense i H.C. Andersens fodspor
Vandretur langs Stavis Å
Følg fortidens furer - en byvandring i Odense
Odense, kig op, kig ned, hvad mon DU ved?
Eventyr. Skulpturer i Odense - en børnevenlig byvandring
Rundvisning Odense Rådhus
Sankt Knuds Kirke, Odense Domkirke
Odenses ghettoer - opstår, består og forgår
Sejle op ad åen og sejle nedad igen ......
Odenses middelalder-kirker
Industribyen Odense
Storkøbmanden Oluf Bagers virke i 1500 tallets Odense
Odenses middelalderlige klostre
Den Fynske Landsby
Rundt om H.C. Andersen
Demokrati i børnehøjde
Odense - fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller
H.C. Andersen skattejagt i Odense
Odense by i middelalderen og renæssancen
Skulptur- og parkvandring Hollufgård
Vollsmose, et boligkvarter i Odense
Odenseanske restauranter i historiske bygninger
Kirkegårdsvandring på Assistens Kirkegård i Odense
En tur langs Odense Å i H.C. Andersens fodspor - med sejltur på åen
Turforslag i Odense
Odense er stille og roligt vokset og for lidt over 100 år siden blev den en storby, med alt hvad der hører til sådan en. Samtidig er det lykkedes Odense at bevare et eget særpræg som åben, grøn og luftig og man kan stadig se hvorfor Odense gennem mange år har haft ry for at være en villaby. I mange år var Odense Å den sydlige afgrænsning af byen, men i dag er Odense Å en del af det centrale og rekreative, grønne Odense. Der er dejlige gåture langs åen i parkerne og følger man åen hele vejen til Fruens Bøge og Odense Zoo, kan man vælge enten at spadsere tilbage eller sejle retur med Odense Åfart. Det er faktisk netop den tur, der ligge under den udødelige klassiker "Vi sejler op ad åen" og har du lyst til det? Så er Odense stedet. Tag gerne en guide med enten på gåturen ud eller turen tilbage med Åfarten, for så får du alle historierne og bliver underholdt på vejen.
Odense har en række spændende museer som H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem og også det nye H. C. Andersen Museum er et spændende sted at gå på opdagelse. Der er Danmarks Jernbanemuseum, Den Fynske Landsby, Møntergården. I krypten under domkirken kan man se Knud den Helliges knogler. Der er den smukke haveby Gerthasminde. Det kan også være en positiv oplevelse at besøge Vollsmosekvarteret sammen med en guide.
Byvandring eller guidet tur i Odense eller med udgangspunkt fra Odense
Byvandringer i Odense byder på mange emner og temaer. En byvandring i H.C. Andersens fodspor er oplagt både for børn og voksne. En byvandring i middelalderens Odense, en guidet sejltur på Odense Å med Odense Åfart eller en vandring i byens nye bydel. På Odense Havn er der meget ny, spændende og flot arkitektur. Her ligger også det flotte Nordatlantens Hus på Byens Ø. En byvandring i Odense kan starte mange steder i byen og vil helt naturligt føre dig forbi både ny og gammel arkitektur, vise dig de hyggelige brostensbelagte gader og byens skønne, grønne parker. Er du til Odense bys historie eller mere til nutidige oplysninger, så sidder guiderne inde med god og stor viden.
Rundvisning
Guideservice Danmark tilbyder naturligvis rundvisninger på Odense bys museer, i Odense Domkirke og byens øvrige kirker og i bybilledet. Om du ønsker en rundvisning inde eller ude står vore dygtige guider parate til at dele deres viden med dig og dine gæster, hvad enten der er få eller mange deltagere i din gruppe. Både guidede byvandringer og guidede rundvisninger er en god aktivitet for grupper, og vores guider deler med glæde byens mange historier med gæster fra ind- og udland, på det sprog, der måtte være behov for.
Hvor stor må gruppen være
En lille gruppe er på 1 person og der er ingen øvre grænse for, hvor stor en gruppe må være. Vi anbefaler at der bookes en guide for ca. hver 25-30 personer.