Virksomhedspraktik - hvad tilbyder du?
På kontoret sætter vi stor pris på samarbejde med virksomhedspraktikanter. Vi siger ja til samarbejde med praktikanter, når både praktikanten og vi kan se et formål med praktikken.
Alle praktikpladser foregår primært på kontorets adresse her i Odense. Du kan hverken komme i praktik som guide, rejseleder, foredragsholder eller vært. Til de opgaver bruges udelukkende freelancere med professionel erfaring indenfor disse områder.
Du skal som praktikant kunne bruge en praktik her til at forbedre dine jobmuligheder. For eksempel, hvis du arbejder med Historietimen, vil du efterfølgende direkte kunne vise kommende arbejdsgivere et produkt, du har lavet - enten som tekstforfatter eller oversætter.
Vi kan tilbyde praktikker, der indeholder for eksempel:
- oversættelser - hvilke sprog kan du?
- multimediedesign
- projektledelse
- SEO ekspert
- tekstforfatter af historiske tekster
Virksomhedspraktik - vi tilbyder:
- et hyggeligt, uhøjtideligt og travlt kontor - men vi har altid tid til en snak
- opgaver, der ikke bliver budt ud som lønjob
- stor fleksibilitet og åbenhed for gode forslag
- respekt om de forslag du kommer med og om din arbejdsindsats
- sparring på det, du laver
Hvem ved, måske finder vi i løbet af praktikperioden muligheder for dig som freelancer. Det er sket før.
Vi har hidtil haft rigtig godt samarbejde med studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt, multimedieuddannelsen og markedføringsøkonom-uddannelsen.
Vi har ligeledes haft godt samarbejde med ledige, der for eksempel har oversat og skrevet i Historietimen, har arbejdet med markedsføring af specifikke områder eller har lavet internet-opdateringer.
Har du en idé til en praktik, som du tænker kunne passe til både dig og os, så er vi altid åbne for dialog - vi sætter nemlig pris på samarbejde med praktikanter, som ofte lærer os nye vinkler og er med til at åbne nye muligheder - for dem selv og for os.
NB, vi foretrækker dine info i formularen herunder. Vi læser ikke vedhæftede filer, da alt for mange ansøgninger så ikke målrettes opgaverne i vores firma.